Vi sender varme tanker til.........

 Die Regenbogenbrücke

Eine Brücke verbindet Himmel und Erde. Wegen der vielen Farben nennt man sie “Brücke des Regenbogens”.
Auf dieser Seite des Regenbogens liegt ein Land mit Wiesen, Hügeln und saftigem, grünen Gras.
Wenn ein geliebtes Tier auf Erden für immer eingeschlafen ist, geht es zu diesem schönen Ort.
Dort gibt es immer zu fressen, zu trinken und es ist warm - es ist schönes Frühlingswetter.
Die alten und kranken Tiere sind hier wieder jung und gesund. Sie spielen den ganzen Tag zusammen.
Es gibt nur eins, was sie vermissen:
Sie sind nicht mit ihren Menschen zusammen, die sie auf Erden so geliebt haben.
So rennen und spielen sie jeden Tag zusammen, bis eines Tages plötzlich eines innehält und aufsieht:
die Nase bebt, die Ohren stellen sich auf und die Augen werden ganz groß!!!
Plötzlich rennt es aus der Gruppe heraus und fliegt förmlich über die grüne Wiese.
Die Pfoten tragen es schneller und immer schneller. Es hat Dich gesehen!!!
Und wenn Du und Dein spezieller Freund einander treffen, nimmst Du ihn in Deine Arme und hälst ihn fest.
Dein Gesicht wird wieder und wieder geküsst , und Du schaust in die Augen Deines geliebten Tieres,
das solange aus Deinem Leben verschwunden war, aber nie aus Deinem Herzen.
Dann überschreitet Ihr gemeinsam die Brücke des Regenbogens, um nie wieder getrennt zu sein.

.......wann immer Du einen Regenbogen siehst, weißt Du das Dein Freund in Deiner Nähe ist.

29. april 2011......blev Nellys sidste dag hos os.

Nelly fik akut nyresvigt og der var ikke noget anstændigt vi kunne gøre for hende.

Hun har givet os så mange utrolige dejlige oplevelser - og hvalpe. Hun var en super mor - og trofast ud over alle grænser. Troede ofte hun kun var en lille hund - for hendes yndlingsplads var på skødet. Det gik aldrig op for hende, at hun var for stor eller tung til dette.
Hun elskede vores ture med camping og nød lige så meget dagens forandring som vi. Hun var hengiven for enhver og alligevel den der satte "dagsordnen " for hundene i huset. Hun var til det sidste den fødte førehund. Og de andre respekterede hende for dette.

Den altid opmærksomme og hengivne Kenzo
31. december 2008 - Kenzo´s sidste dag.

Blev den sidste nytårsaften vi fik sammen med Kenzo. Vi måtte meget symbolsk tage afsked med kort før
kl. 24. denne nytårsaften.

Kenzo har været en fantastisk hund for os og specielt for vores søn Jesper - han var hans helt af hjertet.

Kenzo elskede at arbejde på hundepladsen, han elskede sin bil og sine campingture. Bare han var med. Han havde en sjælden sjæl og meget sigende i sin adfærd.
Han var tro på enhver måde.
Når vores handicappede søn blev syg - før vi opdagede det - var Kenzo på pletten og enten gøede eller lagde sig ved siden af ham - og så vidste vi, at noget var under opsejling.

Jeg kunne skrive en roman om Kenzo - og hvem ved ? måske jeg gør det en dag.

Kenzo blev i foråret 2006 ramt af en hjerneblødning og kort efter endnu een. Men Kenzo ville mere endnu. Og ved fælles hjælp lykkedes det, at få ham rehabiliteret, således at han faktisk i daglig tale var næsten mere frisk end tidligere. Dette er naturligvis ikke den hele sandhed - men det føltes sådan. Og Kenzo ville mere med sit liv.
Han vil altid have en ganske særlig plads i vore hjerter og sjæl.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE